Som stor fan af puzzle-spil er jeg altid interesseret i at tjekke nye spil i genren ud. A Little to the Left fascinerede mig, da jeg så det første gang. Idéen med et puzzle-spil baseret på oprydning/organisering var en idé, som jeg troede ville fungere godt til et puzzle-spil. Kombineret med den afslappede atmosfære var jeg spændt på at prøve det. A Little to the Left er et sjovt og afslappende puzzle-spil.Et spil, der har et par problemer, som forhindrer det i at være så godt, som det kunne have været.

A Little to the Left er dybest set, hvad du får, hvis du kombinerer et puslespil med en organiseringspræmis. Spillet er opdelt i en række gåder, der er bygget op omkring at rydde op i dit hus og organisere objekter på en bestemt måde. Disse kan variere fra at samle rod, arrangere objekterne på en måde, der giver mest mening, løse abstrakte gåder og skabe symmetri med objekter.

Styringen af A Little to the Left er ret ligetil. Grundlæggende kan du tage fat i et objekt og enten trække det til en ny placering eller dreje/rotere det.

En af hovedårsagerne til, at A Little to the Left fascinerede mig, var hele den afslappede stemning. Selvom puslespil sjældent er actionfyldte/stressende, kunne jeg godt lide ideen om et afslappet puslespil. Spillet gør generelt et rigtig godt stykke arbejde med at skabe en oplevelse, som du bare kan læne dig tilbage og nyde uden at stresse over det. Dette kommer fra et par designbeslutninger.

For det første er gåderne korte. Du kan klare de fleste af dem på bare et par minutter. Det gør A Little to the Left til en type spil, hvor du kan spille et par gåder, når du har brug for en kort, afslappende pause.

A Little to the Lefts grafik og lyd/musik gør også et godt stykke arbejde med at understøtte den afslappende atmosfære. Spillet bruger en mere minimalistisk kunststil, som jeg synes virkelig fungerer for spillet. Spillet gør et virkelig godt stykke arbejde med at få dig til at føle dig afslappet, mens du spiller det.

Ud over den afslappede atmosfære var jeg fascineret af A Little to the Lefts gåder. Præmissen om at bygge et gådespil op omkring rengøring/organisering virkede som en god idé. For det meste udnytter spillet præmissen godt.

Organisering/rengøring fungerer faktisk ret godt som tema for et puslespil. Mange af puslespillene giver dig en masse tilfældige objekter strøet ud over skærmen. At finde ud af, hvordan man organiserer objekterne efter en slags mønster/system, er underligt tilfredsstillende.

For det meste synes jeg, at A Little to the Lefts puslespilsdesign er ret godt. Nogle gåder er klart bedre end andre, men jeg havde det generelt sjovt med at finde ud af dem. Nogle gåder er ret ligetil. Andre kræver mere ud af boksen-tænkning. En hel del gåder har endda flere løsninger. Dybest set, hvis præmissen fascinerer dig, tror jeg, at puslespilsdesignet vil underholde dig.

Hvad angår A Little to the Lefts sværhedsgrad, vil jeg sige, at den kan variere en hel del. Jeg vil sige, at størstedelen af gåderne er ret enkle. For mange af gåderne kom man ret hurtigt i tanke om en løsning. Nogle af disse gåder har dog flere forskellige løsninger. Nogle af disse alternative løsninger kan være en hel del sværere at regne ud.

Jeg vil klassificere de fleste af gåderne som lette til moderat svære. Der er nogle lejlighedsvise gåder, der er en hel del sværere. De er ikke nødvendigvis svære, men jeg havde problemer med at finde ud af logikken bag gåden. Nogle af gåderne kan være ret abstrakte, hvor du er nødt til at tænke som gådens designer for at finde ud af det.

Dette er nok mit største problem med A Little to the Left. Jeg ville ikke have haft noget imod, hvis gåderne var svære. Faktisk synes jeg, at spillet burde have været sværere. Problemet er, at noget af logikken bag visse gåder bare ikke giver meget mening. Dette fører til, at gåderne bliver mere en øvelse i at prøve sig frem, end at forsøge at finde ud af gådens logik. I sidste endeDisse gåder var mere frustrerende end svære.

Selvom dette er A Little to the Lefts største problem, er den gode nyhed, at du kan omgå disse gåder. Hvis du ikke kan finde ud af en gåde, kan du drage fordel af hintsystemet. Hintsystemet viser dig grundlæggende et billede af løsningen. Du kan vælge, hvilken del af løsningen du vil afsløre for at give dig selv et hint. Jeg ville ønske, at spillet først gav dig et andet hint end bareJeg sætter dog pris på muligheden for at få et hint, når man sidder fast. Derudover kan man bare springe et puslespil over og vende tilbage til det senere, hvis man ikke kan finde ud af, hvordan man løser det.

Bortset fra sværhedsgraden, der spænder fra simpel til for abstrakt, er A Little to the Lefts andet store problem dets længde. Spillet er ikke superlangt. Spillet har omkring 75 gåder, der skal løses, hvoraf nogle har et par forskellige løsninger. Længden af hver gåde varierer. Du vil sandsynligvis afslutte de fleste af dem inden for et par minutter. I sidste ende bør du være i stand til at slå hele spillet påomkring 3-4 timer. Derudover er der et dagligt puslespil hver dag, der skal løses. Nogle gange føles disse unikke, og andre gange føles de som en gentagelse af et puslespil fra hovedspillet. I sidste ende var jeg lidt skuffet over længden, da jeg ville ønske, at der var lidt mere i spillet.

I sidste ende nød jeg min tid med A Little to the Left. Præmissen om at bygge et puslespil omkring rengøring/organisering fungerer bedre, end man kunne forvente. Spillet er lige til sagen og gør et godt stykke arbejde med at skabe en afslappet oplevelse. Puslespilsdesignet er generelt ret godt, og gameplayet er underligt tilfredsstillende.

Spillets sværhedsgrad føles dog lidt op og ned. Nogle gåder kan være virkelig lette, men de fleste er moderat svære. De værste gåder er dem, hvis løsninger virker lidt tilfældige. Medmindre du kan finde ud af den logik, som gådens designer brugte, er du dybest set fanget ved at prøve dig frem eller bruge spillets hintsystem til at finde ud af det. Dette er kombineret med det faktum, at ALittle to the Left er på den kortere side, da de fleste spillere sandsynligvis vil afslutte det inden for 3-4 timer.

Min anbefaling af A Little to the Left kommer dybest set an på, hvad du synes om puslespil og den afslappede oprydnings-/organiseringspræmis. Hvis det ikke virker som din type spil, tror jeg ikke, at A Little to the Left vil få dig til at ændre mening. Men hvis spillet lyder som noget, du vil kunne lide, synes jeg, at du skal overveje at købe det.

Lidt til venstre

Udgivelsesdato: 8. november 2022 Systemer: Mac, Nintendo Switch, PC

Udvikler: Max Inferno Udgiver: Hemmelig tilstand ESRB-klassificering: Alle

Genrer: Casual, Indie, Puslespil

Officiel hjemmeside : //maxinferno.com/

Fordele:

• En afslappende og tilbagelænet puslespiloplevelse.
• Et smart puzzle-design, der udnytter rengørings-/organiseringspræmissen til underligt tilfredsstillende puzzles.

Ulemper:

• Nogle af gådeløsningerne giver ikke meget mening, og man er stort set nødt til at prøve sig frem for at løse dem.
• Ret kort med kun omkring 3-4 timer.

Bedømmelse: 3.5/5

Anbefaling: For fans af afslappende, tilbagelænede puslespil, der er fascineret af rengørings-/organiseringstemaet.

Hvor kan man købe : Nintendo Switch, Steam

Vi hos Geeky Hobbies vil gerne takke Max Inferno og Secret Mode for det anmeldereksemplar af A Little to the Left, der blev brugt til denne anmeldelse. Ud over at modtage et gratis eksemplar af spillet til anmeldelse, modtog vi hos Geeky Hobbies ingen anden kompensation for denne anmeldelse. At modtage anmeldereksemplaret gratis havde ingen indflydelse på indholdet af denne anmeldelse eller den endelige score.